Uligheden er ikke massiv: Danmark er blandt de ligeste lande og seneste tal viser, at ligheden er steget
Her er der faktisk tale om to påstande. For det første at Danmark er blandt de mest lige samfund i verden, og for det andet at ligheden ifølge de seneste tilgængelige tal er steget.
Lad os tage påstandene én ad gangen.
a) Er Danmark et af de mest lige lande?
Det har ikke været muligt for Valgtal at finde nogen dokumentation for denne påstand på Venstres www.tjekligefakta.dk
Derfor må vi søge til andre kilder for at kvalificere påstanden.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fokuserer i sit fakta-ark på, at Danmark er gået fra at være det mest lige land i Vesteuropa i 2001 til at indtage 6. pladsen i 2009.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger desuden på at Danmark er det vesteuropæiske land, der har haft størst stigning i andelen af fattige i samme periode.
DR Detektor bruger – ligesom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – EUROSTATs tal til at pege på at uligheden er steget i Danmark siden 2001.
Her kan du se deres graf over udviklingen siden 2001, og over Danmarks placering i forhold til andre Vesteuropæiske lande.
Valgtals kommentar:
På trods af at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og DR Detektor forsøger at henlede opmærksomheden på udviklingen over de sidste ti år – så er det et faktum, at Danmark fortsat er blandt verdens mest lige lande. Løkke har dermed ret i den første halvdel af sin påstand om lighed: I 2001 var Danmark det mest lige land i Vesteuropa; i 2009 er Danmark nummer seks på samme liste. Begge må betragtes som top-placeringer.
At fattigdommen ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er steget markant i Danmark i samme periode kan politisk set være interessant nok, men det er ret beset hverken et argument for eller imod påstanden om lighed i samfundet.
Lad os se på den anden halvdel af påstanden:
b) Viser de seneste tal, at ligheden er steget?
Her peger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på, at der er enighed om, at uligheden i Danmark samlet set er steget i perioden 2001-2009: Tal fra såvel EUROSTAT som fra Finansministeriet dokumenterer dette.
Stridens æble er imidlertid den seneste udvikling, altså om ligheden er steget de seneste år?
Her siger Finansministeriet og EUROSTAT to forskellige ting:
Finansministeriets beregninger viser en stigning i lighed for 2008-09.
EUROSTATs beregninger viser tværtimod et fald i ligheden for 2008-09.
Det skal nævnes, at en artikel fra Jyllands Postens erhvervssektion epn.dk (offentliggjort 25/8-11, én dag før valget blev udskrevet) er på Eurostats side på spørgsmålet: I artiklen hedder det således, at Danmark ifølge Eurostat er det land i Europa, hvor uligheden voksede mest fra 2007 til 2009.
Valgtals kommentar:
Løkkes påstand er forkert, hvis man kigger på de sidste ti år.
Hvis man kun kigger på udviklingen i 2008-09, så afhænger vurderingen af Løkkes påstand af, om man har mest tiltro til Regeringens tal eller til Eurostats tal.
På baggrund af den dokumentation der bliver lagt frem, har vi ikke mulighed for at fælde en endelig dom i dette spørgsmål.
Men uanset hvad er det bemærkelsesværdigt at to officielle statistikenheder rammer så langt fra hinanden på et centralt parameter for ulighed som det er tilfældet.
Her kunne man gå ind i interessante motivtolkninger: Hvad har den danske Regering eller EUROSTAT af interesser i at forsøge at dokumentere at uligheden er steget/faldet? Denne motivtolkning lader vi dog ligge i denne omgang. Til gengæld har vi udarbejdet en graf der bygger på begge beregningsmåder i lige stor grad:
Kilde: EUROSTAT** og Regeringens Konkurrenceevneredegørelse 2011, kapitel 16, side 2***)
Grafen viser de to bud på udviklingen i uligheden (målt via den såkaldte Gini-koefficient*) fra Regeringen og EUROSTAT. Vores uvildige bud peger i retning af, at uligheden fra 2008-09 er steget, om end moderat.
Valgtals dom:
Løkke har ret i første del af påstanden, nemlig at Danmark er et af de mest lige lande.
Det er meget tvivlsomt, om Løkke har ret i den anden påstand om, at ligheden er steget. Hvis han har ret, så er det kun i 2008-09, men også den stigning er tvivlsom.
I perioden 2001-2009 som helhed er uligheden steget i Danmark.
*Gini-koefficient måler den relative fordeling af samfundets indtægter. Den går fra 0 (totalt lige fordeling af indtægt) til 1 (Én person har alle indtægter). Som sådan er gini-koefficienten et fint mål for fordelingen, men der er også et par problemer. Gini måler indkomst, ikke formue. Det vil sige at de personer, der har opbygget formue før krisen og som nu får lavere indtægter måles i forhold til andres indtægter det pågældende år. Derfor er de enorme formuer optjent gennem boligboblen fx ikke med i et gini mål for uligheden. Desuden er gini-koefficineten et relativt mål, så krisen betyder at ligheden godt kan være stabil, selvom den absolutte fattigdom vokser markant (eller omvendt). Det er faktisk det selv samme argument, der har fået den borgerlige regering til at kæmpe imod indførsel af en officiel fattigdomsgrænse i Danmark.
** EUROSTAT: ec.eurostat.eu
*** Regeringens Konkurrenceevneredegørelse 2011, hentet fra: http://www.oem.dk/~/media/oem/pdf/2011/konkurrenceevne-2011/16-sammenhngskraft.ashx d. 13/9-2011.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar