Nuværende Sundhedsminister Bertel Haarder påpegede dog straks i radioavisen, at antallet af indlæggelser har været stigende med 18,5 %. Og antallet af patienter, der indlægges er, ifølge Haarder, et bedre mål for, hvordan psykiatrien fungerer.
Valgtal vil dog forsøge at gå bag om tallene. For hvad ligger bag tallet ”en indlæggelse”? Det betyder grundlæggende, at man har påbegyndt behandlingen af patienten, som herefter udskrives, når behandlingsstedet vurderer patienter er helbredt eller – og det er et meget vigtigt ”eller” – man må udskrive patienten for at få plads til andre patienter med et større behandlingsbehov.
Antallet af indlæggelser dækker altså især over behandlingsflowet eller –strømmen. Der er talrige historier om, at psykiaterne må sende folk hjem, før de egentlig er behandlet tilstrækkeligt. Hvorefter de dukker op igen og tæller med som to behandlinger i Haarders tal.
Derfor er Bertel Haarders mål dårligt, hvis man vil vide noget om, hvad der faktisk gøres for de psykisk syge, fordi de samme patienter kan behandles igen og igen, uden at blive raske, mens behandlingstælleren kører.
Og derfor er mængden af sengepladser – hvad vi kan kalde behandlingskapaciteten – som historien fra Politiken benytter - det bedste bud på, hvilken prioritering politikerne har givet psykiatrien.
Det kunne selvfølgelig hænge sådan sammen, at man faktisk havde fået flere patienter behandlet og nu fik nye patienter ind, der var mindre behandlingskrævende. Men enhver med kendskab til distriktspsykiatrien vil nok mene, at en sådan forklaring var endog meget usandsynlig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar