tirsdag den 13. september 2011

Helles huskeseddel eller Løkkes sjuskeseddel?

En lille gul seddel er blevet hovedperson i valgkampens sidste dage. 
I en tv-duel mellem Lars Løkke Rasmusen og Helle Thorning-Schmidt søndag den 11/9, overrakte Lars Løkke en gul "huskeseddel" til Helle Thorning. På sedlen havde Løkke ridset 6 kritikpunkter af regeringen op, og skrevet sit modsvar.

Bag hvert af de seks kritikpunkter som Lars Løkke Rasmussen forsøger at mane i jorden, gemmer der sig en talhistorie.
Se Løkkes huskeseddel her.
På www.tjekligefakta.dk kan man finde Venstres dokumentation for Løkkes påstande.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har svaret med et ”fakta-ark” hvor Løkkes påstande efterprøves én for én. 
DRs Detektor har også undersøgt nogen af tallene.
Men hvem har egentlig ret i ”talkrigen”? Vi vil give en vurdering af om Løkkes huskeseddel til Helle faktisk er saglig og velbegrundet, eller i virkeligheden snarere er en rigtig ”sjuskeseddel”.
Valgtal præsenterer i en række kommende indlæg en kort gennemgang af hvorvidt Løkkes påstande er korrekte for hvert af de seks stridspunkter.

2 kommentarer:

  1. Helt ærligt så er det i fremlægger sku' da på ingen måde objektivt. I henviser til arbejderbevægelsens erhvervsråd som en objektiv kilde - hold nu lige op. Det her site er da helt til grin.

    Det er korrekt at statisik kan læses på mange måder og der kan anvendes forskellige perioder når der måles. Men faktisk er det som er fremkommet helt korrekt. Men kunne så bare spørge om det også kunne måles på en anden måde. Men ikke desto mindre er det jo S som bliver ved med at sige at det er helt forfærdeligt og DET ER DET ALTSÅ IKKE. Men det bliver det fordi vi er på vej den forkerte vej - men det skyldes jo bla. at for store lønstigninger til befolkningen som vi ikke havde råd til. Nu kommer prisen vi er ikke konkurrence dygtige.

    SvarSlet
  2. Hej Anonym.

    Netop fordi vi anerkender at såvel Venstre som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har interesse i at fremlægge "objektive fakta" fra hver deres synsvinkel, forsøger vi for at holde disse kilder op mod hinanden - og andre kilder, når det er muligt - for at komme med en uvildig vurdering af hvem der har mest ret på hvert punkt.

    SvarSlet