Huskeseddel eller Sjuskeseddel – del 2: Ledighed

Lars Løkkes påstand

Langtidsledigheden er ikke tårnhøj – den er steget lidt, men lavere end under Nyrup

Der er to elementer i påstanden – om ledigheden er steget ”lidt”, og om ledigheden er lavere end under Nyrup – så vi tager dem en ad gangen.

a) Er langtidsledigheden steget ”lidt”?

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds svar:

Langtidsledigheden er steget fra ca. 16.000 i starten af 2009 til 58.000 i slutningen af 2010. Det svarer til en stigning på 42.000, eller på 260 %. Det er ifølge OECDs opgørelser af udviklingen i den danske langtidsledighed den største stigning i al den tid, man har lavet denne statistik, dvs. siden 1983. Hvis man ser på, hvor stor en del af arbejdsstyrken, de 42.000 mennesker udgør, så svarer det til en stigning på ca. 1,3 procentpoint.

Valgtals dom

Selvom vi her på Valgtal generelt mener, at man bør kigge på økonomiske udviklinger i lange tidsperspektiver, er vi i dette tilfælde nødt til at kigge på en kortere tidsperiode end de 10 år. Det skyldes, at denne del af uenigheden kun handler om en kortere periode, nemlig den periode hvor langtidsledigheden er steget. Striden her går ikke på tallene, men på de ord, Lars Løkke bruger til at beskrive tallene: Han kalder en stigning i antallet af langtidsledige på 260 % for en lille stigning (”steget lidt”). Uanset hvordan vi vender og drejer det her på Valgtal, så kan en stigning på 260 % i langtidsledigheden ikke kaldes lille. Og selv hvis man ser på det i procentpoint i forhold til arbejdsstyrken, så mener vi ikke, at det er en særligt passende beskrivelse, at sige at en stigning i langtidsledigheden på 1,3 procentpoint inden for ca. to år er lille.

b) Er langtidsledigheden lavere end under Nyrup?

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds svar:

Opgørelsen, som Lars Løkke anvender, er lavet af Finansministeriet. Deres opgørelse fanger dog ikke de langtidsledige, som hverken modtager dagpenge eller kontanthjælp. Hvis man sammenholder det med tallene fra EUROSTAT, som er det fælleseuropæiske statistikkontor, så er billedet et andet. EUROSTAT inddrager alle langtidsledige i den arbejdsdygtige alder i deres opgørelse. Med den opgørelsesmetode, så var der i 1. kvartal 2011 ca. 1,7 % af arbejdsstyrken, som var langtidsledige, svarende til knapt 50.000 personer. Det er væsentligt højere end da Fogh tog over fra Nyrup i 2001. Da var der under 25.000, som havde været ledige i et år eller mere, hvilket svarede til 0,8 % af arbejdsstyrken.

(Teknisk note: Tallene for antallet af langtidsledige fra Finansministeriet og EUROSTAT afviger, da Finansministeriet registrerer folk som langtidsledige efter 9,6 måneders ledighed, mens EUROSTAT gør det efter 12 måneders ledighed. Dette har betydning for antallet af langtidsledige, men både i 2001 og 2011 så det har ikke betydning for konklusionen).

Valgtals dom

Her går der lidt talkrig i den, så lad os skille skidt fra kanel: Langtidsledighed er et udtryk for folk, som i lang tid har stået uden for arbejdsmarkedet – uanset hvordan de forsørger sig, mens de ikke arbejder. Lars Løkkes tal tager imidlertid kun højde for folk, der har stået uden for arbejdsmarkedet i lang tid, men som får dagpenge eller kontanthjælp. EUROSTATs opgørelsesmetode derimod tæller også folk med, der ikke får hverken dagpenge eller kontanthjælp. Her på Valgtal mener vi ikke, at Lars Løkkes metode er retvisende: Fx modtager en husejer, der ikke er a-kasse-forsikret og som er blevet ledig, ikke kontanthjælp, før hans formue – inkl. husets friværdi – er under 10.000 kr. Det vil sige, at der er en masse mennesker i Danmark, som ikke har et arbejde eller nogen anden indtægt, men som ikke bliver talt med på Lars Løkkes gule seddel. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – og EUROSTAT – bruger den beregningsmetode, der er standard på europæisk plan, hvor alle langtidsledige tælles med, uanset hvordan de forsørger sig. Når man anvender dén opgørelsesmetode, så har Lars Løkke ikke ret, for så er langtidsledigheden højere nu, end den var i slutningen af Nyrups periode.